This page has been designed specifically for the printed screen. It may look different than the page you were viewing on the web.
Please recycle it when you're done reading.

The URI for this page is { http://blog.hvidegaard.dk }

Tanker…Posted March 7th

Er det ikke sjovt at demonstrationerne for ungdomshuset argumenterer for "mindre ensretning", når alle menneskerne går den samme vej...

Firma “in a box” – hvordan man gør det selvPosted March 5th

Status: 2 måneder siden firmastart, eller rettere sagt 2 måneder siden jeg sagde mit job op, og dedikerede alle mine ressourcer på mit eget firma, sammen med 3 andre. Og hvad kan man så nå på 2 måneder? Mere end man tror, og alligevel mindre end man har planlagt. Forretningsideen: At lave digitale objekter for byggemateriale producenter, som arkitekter så kan bruge i deres programmer når de skal tegne huse i 3D. Og så at skabe en portal som gør det nemmere for arkitekterne at søge mellem producenternes produkter, og finde netop det objekt som passer til hans krav. Hvorfor lige det? Det må kunne gøres lettere... hvor mange gange har man ikke siddet med den tanke? Og hvad gør man så, når man pludselig står med løsningen, og ens gode ven siger at sammen kan vi gøre det? Tager man så chancen? Og hvad er det så der gør at man tager springet? Hvad er det der får en til at sige sit velbetalte job op, satse sine sparepenge og kaste sig ud i en tilværelse hvor begreber som fast løn og rimelige arbejdstider er en fjern utopi? Er det drømmen om den store gevinst, at være herre i eget hus, at gøre en forskel? Er det idealisten eller forretningsmanden der har overtaget? Sandheden er nok at finde et sted midt imellem, men indtil videre det er godt nok fedt selv at bestemme...

Tag og kom igang…Posted March 5th

Hvorfor skal det være så svært? Er det bare den sædvanlige klagesang om at det er så svært at komme i gang, ideen om at det første indlæg skal være unikt, flot, poetisk, noget man altid vil se tilbage på med glæde. Og hvad bliver resultatet så? At man ikke skriver noget overhovedet! At man i flere uger går rundt med dårlig samvittighed, for så pludselig at komme på geniale sætninger, som man enten glemmer, eller som viser sig ikke at være så geniale når man først får skrevet dem ned... Så er det overhovedet muligt at lave den perfekte start? Og hvis det er, er man så muligt at vurdere dette med det samme, eller er det som god vin, noget der kommer med tiden? Men det her er så starten på mit blog-liv, jeg håber I nyder turen. Resume in english: Why is all beginning is so hard? Anyway this is it, hope you enjoy the ride ;-)