This page has been designed specifically for the printed screen. It may look different than the page you were viewing on the web.
Please recycle it when you're done reading.

The URI for this page is { http://blog.hvidegaard.dk }

Opfølgning på blog-høns Posted on May 4th

Hurra, jeg lever på nettet… eller rettere sagt der er folk som ser mine første spæde skridt og rent faktisk gider kommenterer på dem.
Fantastisk
Selv om det er et stykke tid siden mit sidste blogindlæg, så har det her blog koncept og de muligheder det skaber optaget mig sindsygt meget på det sidste.
Her på kontoret har vi livligt diskuteret den problematik som mit sidste blog indlæg handlede om: Personlige eller firmamæssige indlæg, eller det hele blandet i et stort mix. For at få lidt eksperthjælp, har jeg kastet mig over Trine-Maria Kristensens udemærkede bog om weblogs (og det beviser jo at det kan betale sig at kommentere på blogs ;) ), og prøver at få et bedre overblik over hvad weblogs er og hvad jeg kan bruge det til privat og professionelt.

Men hvad blev resultatet så høre jeg skaren af læsere råbe… mjaaa, det lader til at det bliver en både og løsning.
Denne blog forbliver privat, og så kan jeg skeje ud på den, og samtidig opretter vi snart en blog på 3dbyggeri.dk, hvor vi tager IT i byggesektoren under kærlig behandling. Det bliver så en blog hvor alle partnerne i firmaet kan komme med indlæg, og dermed kan give et mere nuanceret billede at feltet.

Så “stay tuned”, der er flere indlæg på vej, en del af dem kommer nok til at handle om mine erfaringer med det nye medie, da jeg da lige skal prøve nogle ting af. Og så skal jeg nok følge op på den professionelle del når den bliver aktuel.

Trackback URL
Leave your own comments about this post: